Kontakt os på 7023 6330

 

Hovedstadens nye erhvervsbydel

 

Selv om håndværkere og entreprenørmaskiner er i fuld gang næsten overalt,

er Carlsberg Byen allerede en levende erhvervsbydel – med endnu flere arbejdspladser på vej.

Sådan lyder det i en klumme af Stig Lintrup, partner og adm. direktør i mæglerfirmaet Lintrup & Norgart,

som står for at udleje Gærtorvet, det største kontorbyggeri i Carlsberg Byen. 

 

 

 

 

En af Carlsberg Byens styrker er i mine øjne, at det historiske område bliver en blanding af boliger, kulturtilbud, uddannelsessteder, butiksliv og ikke mindst en masse erhverv. 2017 har foreløbig budt på tre gode nyheder, som alle underbygger og forstærker Carlsberg Byens position som levende erhvervskvarter:

 

Først fortalte tegnestuen Arkitema, at den flytter sin 150 mand store afdeling i Ørestad til det bevaringsværdige Dipylon Hus – den tidligere maltsilo, som nu er ombygget til kontorhus.
Så kom nyheden om, at Carlsberg-koncernen går i gang med at bygge det længe ventede hovedsæde, der står klar i 2019 til omkring 500 ansatte.

 

Og for få dage siden lød det, at Carlsberg investerer 50 millioner kroner på at udvide produktionen i mikrobryggeriet Jacobsen.
De to sidste nyheder illustrerer, at Carlsberg holder fast i rødderne og bevarer adskillige aktiviteter og hundredvis af arbejdspladser på de historiske arealer, selv om brygningen af Grøn Tuborg og Hof flyttede til Fredericia for efterhånden en halv snes år siden.

 

Det banede som bekendt vejen for at udvikle Carlsberg Byen, hvor navnet ikke kun afspejler historien: Ud over koncernhovedsæde og Jacobsen-mikrobryggeriet bevarer Carlsberg laboratorier og det store besøgscenter med 200.000 årlige gæster. Sideløbende har Carlsbergfondet bygget nye forskerboliger, så Carlsberg vil også fremover præge dagligdagen i området og bidrage til, at Carlsberg Byen er et levende erhvervskvarter.

 

Også mange andre virksomheder og arbejdspladser ligger her allerede eller er på vej. I sommer åbnede det store Carlsberg Campus-område med 10.000 studerende og et par tusinde ansatte. Her ligger stribevis af butikker, cafeer og spisesteder, og et konferencehotel er på vej – måske med følgeskab af yderligere et hotel.

 

 

Derfor er Carlsberg Byen ikke ”kun” en stor byggeplads, men også hjemsted for flere mange virksomheder og tusindvis af ansatte. Planerne frem til midten af næste årti omfatter, at bydelen når op omkring 10.000 arbejdspladser, og vi er jo godt på vej.

 

I mit eget firma har vi fået til opgave at fylde det, der kan blive bydelens største samlede arbejdsplads: På Gærtorvet i Carlsberg Byens nordøstlige hjørne, ikke langt fra den kommende Enghave Plads-metrostation, bliver opført et nyt kontorhus på 16.000 kvadratmeter og plads til 900 medarbejdere.

 

Det bliver en enestående mulighed for at få et moderne domicil i historiske og centralt beliggende omgivelser. Afhængigt af interessen kan ejendommen blive delt i flere, større lejemål.
Men under alle omstændigheder bliver også de fremtidige arbejdspladser på Gærtorvet en del af et erhvervskvarter, som allerede nu summer af liv og aktivitet. 

 

 

Vil du vide mere om muligheden

for erhverv i Carlsberg Byen

så kontakt os på 7023 6330

 

 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.