Kontakt os på 7023 6330

Flerbrugerhus på Tuborg Havn fyldt med lejere

 

Lintrup & Norgart A/S skaffede lejere til ombygget domicilejendom i Hellerup,

og C.W. Obel Ejendomme A/S er meget tilfreds med samarbejdet.

 

 

 

I 2016 flyttede et stort rekrutteringsbureau ud af C.W. Obel Ejendommes cirka 3.500 kvadratmeter store kontorbygning på Philip Heymans Allé på Tuborg Havn i Hellerup.

 

”Ejendommen er fra 1995 og var indrettet efter den tidligere kundes behov med en masse små kontorer til fortrolige jobinterview. Derfor gik vi i gang med en større renovering – alt blev skiftet bortset fra gulve og ydervægge. Først søgte vi en ny kunde til hele ejendommen, men ændrede kurs og indrettede bygningen som en flerbrugerejendom med blandt andet fælles mødecenter og kantine,” fortæller Tine Cederholm Bemberg, udlejningsdirektør hos C.W. Obel Ejendomme, der har ejendomme for over seks milliarder kroner, hovedsageligt i København og Aalborg.

 

Undervejs blev der skiftet mægler på ejendommen.

 

”Vi brugte først et andet mæglerfirma, men overdrog i 2017 opgaven til Lintrup & Norgart, som vi ofte har samarbejdet med, og som kender os godt – det kan være en stor fordel, når mægleren er i dialog med potentielle kunder. I foråret 2019 kunne vi melde fuldt udlejet med seks virksomheder, hvoraf tre er inden for shipping. Som udlejer ville vi selvfølgelig gerne have haft en lidt hurtigere udlejning, men der har været mange ledige kvadratmeter i Hellerup, så konkurrencen har været hård. Samarbejdet har fungeret godt, og Lintrup & Norgart har arbejdet seriøst og professionelt,” siger Tine Cederholm Bemberg.

 

Hos Lintrup & Norgart stod partner Jesper Norgart for udlejningen af Philip Heymans Allé 29. For yderligere information kontakt Jesper Norgart på tlf: 3118 2437 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.