Kontakt os på 7023 6330

 

6.767 m² kontor i historisk pakhus på Østerbro

- solgt for Danske Regioner

 

Pressemeddelelse

Ejendommen, som ligger i den sydlige del af Frihavnen er den ene af to smukke og bevaringsværdige tvillingepakhuse. 

Bygningen er opført i 1922 og har været anvendt til lager for eksotiske krydderier fra fjerne lande. I dag fungerer pakhuset som et moderne kontorhus på i alt 6.767 m² plus kælder. 
 
Som led i en optimeringsproces for Danske Regioner, har erhvervsmæglervirksomheden Lintrup & Norgart A/S formidlet salget af Dampfærgevej 27-29 samtidigt med, at man har udlejet 1.358 m² til advokatfirmaet Molt Wengel.

Jesper Norgart og Stig Lintrup der har været ansvarlige på opgaven, udtaler: ”Planen var fra starten, at få udlejet kontorlejemålene så optimalt som muligt, hvorefter vi skulle finde den rigtige køber til ejendommen”.
 

Per W. Hallgren udtaler i forbindelse med Jeudans køb af Dampfærgevej:

”Kontorlokaler i renoverede pakhuse med kig til vandet, en god trafikal beliggenhed og gåafstand til Østerport station er nogle af de fordele, som vores kunder lægger vægt på ved Dampfærgevej. Med købet af Dampfærgevej 27-29 vil Jeudan kunne tilbyde flere kunder lokaler i området, hvor vi i forvejen ejer tvillingeejendommen Dampfærgevej 21-23 samt flere andre kontorejendomme”.

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.