Kontakt os på 7023 6330

 

TAGE BERGSBO NY COO I LINTRUP & NORGART A/S

 

Det er med stor glæde vi har budt velkommen til Tage Bergsbo, der pr. 1. februar 2018 er ansat

som COO/administrativ leder i Lintrup & Norgart A/S

 

 

Lintrup & Norgart A/S fortsætter væksten og ansætter Tage Bergsbo med 30 års ejendomserfaring som COO/administrativ leder og associeret partner. 

 
Tage Bergsbo er ansat som COO (Chief Operating Officer) og administrativ og juridisk leder samt associeret partner i Lintrup & Norgart A/S som led i mæglervirksomhedens fremgang i disse år.
Tage Bergsbo kommer fra et job som afdelingsdirektør for Investeringsejendomme hos Newsec Datea, hvor han var 17½ år.
 
Tage Bergsbo, der er uddannet HD i regnskabsvæsen fra CBS samt ejendomsmægler og valuar, har tidligere været næsten 13 år i Danske Ejendomme/Danica Ejendomme.
 

”Vi er stolte over, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Tage Bergsbo, som vi har kendt i mange år. Han skal på kyndig og indsigtsfuld vis lede vores administration og sikre et fortsat højt juridisk niveau i virksomheden. Ikke mindst inden for investeringsejendomme og boligudlejningsejendomme – to voksende områder for os – vil kunderne og vi få stor glæde af hans viden og mangeårige erfaring,”

 
siger adm. direktør og partner Stig Lintrup
 
Om sit sporskifte inden for ejendomme siger Tage Bergsbo selv:
 

”For mig er det spændende at kunne bruge min faglighed på en anden måde. Hvor ejendomsadministration handler om den daglige drift og det lange seje træk, så bliver det mere projektorienteret. Fx med fokus på at optimere og udvikle ejendomme til gavn for kunderne og at kvalitetssikre kontrakter og transaktioner. Jeg har kendt Stig Lintrup og Jesper Norgart, siden jeg underviste dem på mægleruddannelsen i 2004, og jeg har med interesse fulgt deres forretning, som jeg ser frem til at blive en del af."

 
Tage Bergsbo har skrevet lærebøger og er lægdommer ved boligretten.
 
Privat bor Tage Bergsbo i Smørum i Egedal Kommune og har fem børn og et barnebarn. I fritiden har han i mange år dyrket karate.
 
Lintrup & Norgart er siden etableringen i 2005 blevet en af hovedstadens førende erhvervsmæglere. Blandt opgaverne i 2017 var salget af en stor portefølje for M. Goldschmidt Holding – en af årets største ejendomshandler i hovedstaden.
 

 

Medieomtale:

 

Estate Media skriver

 

Byens Ejendom skriver

 

 

 

Se hele Tages profil her

 

INFO

Tage Bergsbo kan kontaktes

på mobil: 2167 9933
 

Stig Lintrup kan kontaktes

på mobil: 4097 1717

 

 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.