Fuglevangsvej 12A-B er en boligudlejningsejendom med god beliggenhed på Frederiksberg, hvor der pt. er 2 lejere som er genhuset og ved istandsættelse skal tilbageflytte ejendommen. Det giver derved mulighed for at have 6 lejligheder til eget brug eller genudlejning jf. § 19 stk. 2., ved istandsættelse af ejendommen. Derudover er der 2 mindre erhvervslejemål.
Ejendommens nuværende energimærke er G, men kan opgraderes til C jf. energimærket. Ved opgradering af energimærket til mindst D, kan ejendommen undtages fra den 5-årige karensperiode jf. Lejeloven § 19, stk. 5, nr. 5 & 6.
Ejendommen indeholder p.t. 8 boliger, hvoraf lejlighederne i stuen og på 1. sal er duplex lejligheder med interne trapper.
Desuden er der i byggetilladelsen givet mulighed for at udvide bolig på i taget samt ny tagkonstruktion. Det giver mulighed for at påføre en ekstra etage for boligerne på 4. sal og ligeledes etablere duplex lejligheder. Dette giver mulighed for at fastholde ejendommens 8 boliger og derved er der ikke et krav fra kommunen om øget friarealer eller krav til parkering. Der er samtidig mulighed for at etablere 10 altaner på ejendommen.
Ejendommen er ikke blevet vedligeholdt igennem en årrække og trænger til den helt store tur indvendigt. Lejlighedernes plangrundlag giver mulighed for gode attraktive lejligheder med en god rumfordeling og i gode størrelser, der vil være eftertragtet i markedet.
Ejendommen overtages som den er og forefindes (”as is”). Ejendommen sælges uden ansvar af nogen art for sælger, herunder mangler af enhver art, dog bortset fra vanhjemmel.
Download brochure med priser og billeder