Fra lejemålet er der udsigt til Strøget, Nytorv og især til det smukke Caritas springvand, hvor der på bl.a. dronningens fødselsdag pyntes ekstra fint op, og der springer kobberkugler.
Ejendommen har flot flisebelagt indgangsparti i den smukke opgang. Moderne elevator med god plads og en hovedtrappe med lyse træbelagte trappetrin.
Lejemålet vil blive gennemgribende renoveret. Nuværende nedsænkede lofter fjernes og der opsættes sorte troldtektlofter for at skabe så meget loftshøjde som muligt. Nuværende gulv fjernes og der lægges et træplankegulv i stedet.
Der bliver opsat et nyt køkken og der bliver installeret ventilation og køl i lejemålet via fritlagte spirorør for at skabe en industriel stemning.
Dagslys fra både gård og gade, sørger for at alle rum virker lyse og luftige. Den aktuelle indretning af de ledige arealer fremgår af tegningen, men kan indrettes og tilpasses efter behov.
Download brochure med priser og billeder