Ejendommen er opført i 2009 af arkitekterne PHL, som det første kontordomicil på Havneholmen. Bygningen er oprindeligt opført til Aller Medier A/S, men fungerer i dag som flerbrugerejendom for Aller og Pandora og har plads til endnu en virksomhed på 3. etage.
Man bydes velkommen af den fælles reception, beliggende i et stort atrium, som strækker sig gennem hele husets midte som en slugt med bløde kanter og trækker dagslyset så langt ind, at huset på lyse dage kan fungere uden brug af kunstig belysning i dagtimerne.
Atriet åbner sig mod havnen og himlen ved, at etagedækkene trækker sig længere tilbage, jo højere de ligger og på den måde skabes der et unikt lysnedfald. Materialerne og overfladerne er inspireret af det nordiske landskab i skiftende årstider og holdt i afdæmpede farver, som giver en rolig ramme om dagligdagen for medarbejderne.
De bølgende balkonforkanter mod atriet er beklædt med egetræslameller i en varm glød – mens trappen og gangbroerne på tværs af atriet har et køligt og luftigt udtryk.
I atriummet kan frokosten nydes i ejendommens fælles kantine, med fantastisk udsigt til havneløbet.
Det ledige lejemål er beliggende på 3. sal, og udgør 3.513 m². Etagen har plads til 170-200 arbejdspladser. Huset er designet således, at der er udsigt til vandet fra samtlige af ejendommens arbejdspladser. Etagen er indrettet som åbent kontormiljø med enkelte mødelokaler og kontorer. Lejemålet har ventilation og køling. Overtages med nyistandsatte overflader.
Download brochure med priser og billeder