Kontakt os på 7023 6330

 

Søren Hofman Laursen ny bestyrelsesformand hos Lintrup & Norgart A/S
 

Lintrup & Norgart A/S vil fra den 1. juli 2014 få den tidligere adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme Søren
Hofman Laursen som bestyrelsesformand.

 

”Med et ønske om at fastholde vor position indenfor udlejning af kontorejendomme i Storkøbenhavn og
med fokus på øget salg af investeringsejendomme, er vi både stolte og taknemmelige for, at en kapacitet
som Søren Hofman Laursen, ønsker at træde ind i vores bestyrelse og bidrage til denne opgave ,” siger 
adm. direktør Stig Lintrup.

 

Om tiltrædelsen som ny bestyrelsesformand udtaler Søren Hofman Laursen: ”Lintrup & Norgart har siden
deres etablering i 2005 været et frisk pust i det Københavnske ejendomsmarked. Det er min vurdering at

Lintrup & Norgart, ved stor dygtighed og energi, i dag er fuldt etableret som en af de ledende erhvervs-
ejendomsmæglere i København.”

 

”For deres kunder har de gjort stor forskel indenfor udlejning af kontorlokaler, herunder navnlig udlejning
af større kontorenheder og domiciler. De har på det seneste ligeledes stået bag en del større ejendomstransaktioner,
og også på denne del af forretningen ser jeg et stort potentiale for fremtiden. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”,
udtaler Søren Hofman Laursen.

 

Nuværende bestyrelsesformand Niels Jørgensen Vice President i Lego Koncernen forsætter som medlem af
bestyrelsen.

 

Bestyrelsen hos Lintrup & Norgart A/S består herudover af advokat Thomas Ulrik; partner i Advokataktieselskabet

Gangsted-Rasmussen.

 

Blå bog Søren Hofman Laursen:

 

1981-1988 Underdirektør i CEVO-Invest A/S (Cederholm & Voss A/S)

1988-1992 Underdirektør i Cederholm & Voss Metropolitan A/S

1992-1994 Selvstændig erhvervsmægler i Hofman & Møller A/S

1994-2014 Adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme A/S

 

Tillidsposter:

Bestyrelsesmedlem i MKA Ejendomme

Bestyrelsesmedlem i TG Management

Medlem af ”Advisory Board” i entreprenørvirksomheden Anker Hansen & Co A/S

Bestyrelsesmedlem i Obelhus A/S

Bestyrelsesmedlem i Ejendomsforeningen Danmark

Bestyrelsesmedlem i Renholdingsselskabet R98

Bestyrelsesmedlem i Danielsen Architecture A/S

Lægdommer ved Københavns Boligret


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.