Svanemosegårdsvej 11 er en spændende boligudlejningsejendom med en god beliggenhed på grænsen imellem Frederiksberg og Nørrebro.
Indenfor en kort gåafstand er der derved mulighed for at få det bedste fra Frederiksberg med handelsstrøget på H.C. Ørstedsvej, bylivet på Gl. Kongevej eller det pulserende byliv med cafeer og restauranter på Rantzausgade. Her er tale om en beliggenhed, der vil passe til næsten enhver generation.
Ejendommen er opført i år 1894 i mursten og har pudsede facer i stueetagen.
Ejendommens energimærke kan ændres fra D til C ved energibesparelser svarende til 120.000 kr., jf. seneste energimærke fra 2020.
Boligerne er udlejet jf. LL § 19, stk. 1 og der er derved et potentiale for ny ejer ved genudlejning af lejemålene ved etablering til § 19 stk. 2. Ejendommen er proffesionelt administreret og der er alt dokumentation i forbindelse med OMK-budget.
Størrelserne på lejlighederne gør dem attraktive til både at bo alene eller som dele-venlige lejligheder.
Ejendommens beliggenhed gør det muligt at benytte sig af nærmiljøet på både Frederiksberg og Nørrebro, og samtidig med den tætte placering få minutters gang fra Forum Metrostation, fås en rigtig god beliggenhed.
Ejendommen er ved salg omfattet reglerne af tilbudspligt.
Download brochure med priser og billeder