Kontakt os på 7023 6330

 

 

Letbanen i tal

 

  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj
     

  • Den går igennem otte kommuner og får 29 stationer undervejs
     

  • Letbanen ruller ud på sin første tur i andet halvår 2024
     

  • Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj
     

  • Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden
     

  • Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og  Herlev Bymidte
     

  • 4.000 daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner
     

  • Der kan være ca. 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.

 

Berlingske sætter lup på letbanen

 

Både i den trykte avis og på nettet har Berlingske sat fokus på betydningen for ejendomsbranchen af den kommende letbane langs Ring 3.

 

Avisen har talt med blandt andre partner og administrerende direktør Stig Lintrup, som tager afsæt i Søborg Møbelfabrik, et letbane-nært projekt med 20.000 kvadratmeter boliger:

 

"Det har helt klart kunnet sælges, grundet at letbanen kommer.

Området var for tre-fire år siden udlagt til erhverv, men der var ret stor usikkerhed hos pensionskasserne. Derfor skiftede vi til boliger, og et af argumenterne over for kommunen var, at letbanen ville komme (...) Men erhvervsgrundene i området er også blevet mere værd på grund af letbanen. Der er stor efterspørgsel efter nybyggede kontorejendomme, også i periferien af København, men det står og falder med, at der er offentlige transportmidler,"

 

udtalte Stig Lintrup til avisen.

 

Han pegede i Berlingske også på, at nærliggende erhvervsområder har store udfordringer med trafikken.

 

"Omkring Gladsaxevej og Vandtårnsvej bor Novo Nordisk og flere andre store virksomheder, og der er et stort pres på et køre ind i området om morgenen og ud igen om aftenen. Der er virkelig slemme køer. Skal dét område udvikles mere, skal der være en bedre balance med boliger, og der skal være mere offentlig transport."

 

Søborg Møbelfabrik-projektet omdanner en industrigrund til familieboliger i en kombination af nybyggeri og ombygning. Lintrup & Norgart udviklede sammen med Sweco Architects projektet. Det blev solgt til ejendomsselskabet Dades i 2016, og projektet fik stor omtale i dagbladet Børsen og en lang række andre medier. 

 

Læs Berlingskes letbane-artikel 

 

Læs mere om Søborg Møbelfabrik

 

Læs hele pressemeddelelsen omkring Søborg møbelfabrik

 

 

 

 

 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.