Kontakt os på 7023 6330

 

Peter Back indtræder i Advisory Board til BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

 

I forbindelse med BankInvests succesfulde lancering i juni 2018 af nyt børsnoteret ejendomsprodukt – som giver almindelige investorer og bankkunder mulighed for at investere indirekte i en eksisterende portefølje af danske erhvervsejendomme, forvaltet af PFA Pension – har BankInvest etableret et Advisory Board, der skal bistå BankInvest med vejledning og faglig indsigt på området for investering i fast ejendom.
 
Peter Back er indtrådt i dette Advisory Board som første eksterne medlem. 
 
Investeringsdirektør Andrea Panzieri, BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S udtaler: 

 

”Vi er meget tilfredse med at have fået en kapacitet som Peter Back ombord.

Med Peters store erfaring og markedskendskab bliver vi godt rustet til at varetage vores rolle som rådgiver for BI Erhvervsejendomme A/S samtidig med at vi får adgang til værdifuld sparring i forhold til mulige udvidelser af vores ejendomsprodukt.”

 

 

Peter Back, som er partner i Lintrup & Norgart A/S, udtaler:

 

”Jeg er stolt over den blåstempling af mit og Lintrup & Norgarts virke som min indtræden i dette Advisory Board er udtryk for. Samtidig glæder jeg mig over, sammen med BankInvest, at bidrage til at demokratisere ejendomsinvesteringsmarkedet og gøre det tilgængeligt for almindelige, private investorer via investering i BI Erhvervsejendomme A/S.”

 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.