English
Kontakt os på 7023 6330

 

 

Vi flekser, coworker, samarbejder og arbejder på tværs som aldrig før. Det stiller ikke blot nye krav til vores fysiske arbejdsomgivelser, men trækker også en hale med sig af andre hensyn. Ejendomsejere skal retænke  økonomiske aspekter, og virksomhedsledere skal adoptere en helt ny arbejdskultur. Og hvad med fremtiden?

 


Medarbejderen

Udviklingen på det moderne arbejdsmarked går hurtigt, og der bliver stillet stadig højere krav til de rammer, vi arbejder indenfor, og de rum vi arbejder i. 

 

Globalisering og teknologi har ændret vores arbejdsrytme fra 8/8/8 (8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn) til 24/7. Vores arbejdsliv tilpasser sig det moderne samfund, og fritid smelter for mange mennesker sammen med arbejdsliv grundet digitalisering. 

Vi arbejder inde og ude, i supermangfoldige teams, på tværs af demografi og favner fællesskabet i højere grad end nogensinde. Det udfordrer virksomheders struktur og hele den måde, de vælger at indrette sig på. F.eks. er denne artikel skrevet i et roligt kontor, hvor der er plads til fordybelse, men senere bliver opgaverne løst i det åbne rum, hvor der udveksles viden og summer af liv. Og fleksibiliteten fortsætter efter ”fyraften”! En sky, en laptop og en internetforbindelse gør det muligt at nå deadline hjemmefra.

Netop den frihed og fleksibilitet er en af de vigtigste faktorer, hvis man som virksomhed vil tiltrække og fastholde medarbejdere i fremtiden. For tager man hensyn til diversiteten, opnår man også større trivsel og øget produktivitet.

 

Kontoret

Det er ikke kun de kommende generationer, der har høje forventninger til arbejdspladsen. Tilgængelighed, nærmiljø, samfundsmæssigt ansvar og daglig komfort er allerede adopteret som forventede faktorer – ja nærmest et krav til vores arbejdsplads. Det skal være nemt at komme på arbejde – vi gider ikke spildtid. Et krus kaffe i pausen er avanceret til en bred pallette af barista kaffe og energisk rawfood, og frokosten skal omfavne alle uanset smag og overbevisning. Arbejdsstationen skal være flydende, have en følelse af hjemlighed, og så skal der være mulighed for at mingle i fællesområder, der indbyder til dialog og inspirer til kreativitet.Alle andre services som er med til at gøre dagligdagen nemmere både indenfor og udenfor den fysiske arbejdstid, er ekstra plusser på kontoen.

 

 

Virksomheden

I takt med at arbejdskulturen har ændret sig drastisk, ser virksomheder i stigende grad også et behov for markere sig socialt og samfundsmæssigt. Der skal tages ansvar og gives frihed – og der skal gerne skiltes med det. Et højere formål og en miljøbevidst tankegang skal være synlig i virksomhedens identitet, og medarbejderne skal kunne afspejle sig heri. Dertil kommer lysten til at dele viden og skabe synergi med andre virksomheder, have økonomisk frihed og optimere hele vores ”work-life-balance”! 

Men mange virksomheder er endnu ikke gearet til det – og det med god grund, for der er mange hensyn at tage. 

 

Fremtiden 

Ikke nok med at den teknologiske udvikling går så stærkt, at selv internettet halter bagefter, dertil kommer også de mange nye arbejdsformer, der vender op og ned på den klassiske struktur. 
Coworkers, innovative startups, freelancere og projektorienterede ansættelser forudsætter helt nye fysiske omgivelser. Arbejdspladsen er med andre ord nærmest blevet holistisk, og det skal fremtidens kontor også være. Brancheorienterede hubs og eksklusive kontorhoteller udfordrer allerede nu de klassiske kontorhuse, som også er nødt til at følge med den konstante udvikling.

 

Med dette sagt, betyder det dog ikke, at det klassiske domicil helt er ved at uddø. For i takt med at virksomheder vokser, vil der fortsat være en efterspørgsel på egne gemakker nu og i fremtiden.

 

Velkommen til Arealisme no.o3,
som har fokus på flerbrugerejendomme.

 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.