Kontordomicilet på i alt 1.618 m² er en del af et gammelt mejeri, som igennem de seneste par år er blevet totalrenoveret til moderne og tidssvarende kontorlokaler.
Lejemålets indgangsparti adskiller sig ved, at man træder ind i et højloftet lokale, hvor receptionsområde samt kantine og mødelokaler er placeret. Resten af etagerne, som alle er forbundet med indvendige trapper, er primært bygget op med storrumsmiljøer kun brudt af studies/mødelokaler i transparente materialer.
Øverst oppe er der adgang til en 274 m² stor privat tagterrasse, hvor medarbejdere kan nyde deres frokost, når vejret tillader det.
Ejendommen er beliggende i et område som har været under kraftig udvikling, hvilket har medført, at flere moderne
boliger er blevet opført, og nye butikker og cafeér er kommet til bydelen.
Der er kun 300 meter til Nørrebro Station, hvor den nye metrostation i 2018 vil stå færdig, så de offentlige transportforbindelser bliver endnu bedre.
Udover muligheden for at leje op til 40 p-pladser på ejendommens terræn, er der kun 100 meter til et stort parkeringsanlæg med masser af ledige pladser.