English
Kontakt os på 7023 6330

 

 

To tendenser med ét smæk

 

Det kommende kontorhus på Gærtorvet i Carlsberg Byen

forener to af de stærkeste tendenser på ejendomsmarkedet i disse år:

Grønne kvadratmeter med lavt energiforbrug og minimal klimabelastning

– og samtidig specielle lokaler med stemning, sjæl og atmosfære.

 

 

 

 

Gærtorvet i Carlsberg Byen – to tendenser med ét smæk

 

Grønne, bæredygtige kvadratmeter med lavt energiforbrug og minimal klimabelastning. Specielle lokaler med stemning, sjæl og atmosfære. Det er to af de stærkeste tendenser på ejendomsmarkedet lige nu, og de bliver kombineret i det kommende kontorbyggeri på Gærtorvet i Carlsberg Byen.

 

For tre-fire år siden blev der talt meget i ejendomsbranchen om grønt byggeri og grønne kvadratmeter. Men måske handlet knap så meget, når det kom til stykket.

 

I Lintrup & Norgart fornemmer vi, i vores daglige kontakt med professionelle ejendomsfolk og virksomheder, at temaet er rykket højere op på dagsordenen. Måske fordi finanskrisen nu ligger længere bag os.

 

Bygherrer og investorer lægger vægt på, at bygninger og lokaler med lavt energiforbrug, godt indeklima og begrænset klimabelastning i højere grad bevarer værdien og er lettere at leje ud. Og flere og flere virksomheder lægger som lejere vægt på at bidrage til et bedre miljø og klima – og skeler også til effekten på omdømmet, når adressen er grøn – herunder rapporteringskrav i årsrapporten.

 

En anden aktuel tendens er den øgede interesse for at bo i lokaler, der udstråler noget særligt. Ofte utraditionelle eller historiske bygninger, gerne med ”kant” for at bruge et efterhånden lidt slidt udtryk.

Et godt eksempel er FDB’s gamle Trikotagefabrik på Islands Brygge. Den stod helt tom for et år siden, men efter en renovering fik vi på rekordtid fyldt bygningen med lejere og 400-500 ansatte, som dagligt nyder de rustikke omgivelser med søjler, store åbne rum og vinduer fra gulv til loft.

 

Det er sjældent, at de to tendenser kan forenes, alene fordi der er grænser for, hvor energivenlig en gammel bygning kan blive efter en renovering.

 

Men i Carlsberg Byen er Gærtorvet et godt bud på en bygning, der kombinerer de to tendenser. Som nyt byggeri bliver det i topklasse, hvad angår energi, bæredygtighed og indeklima. Energiforbruget bliver optimeret, blandt andet fordi kølingen ikke sker med traditionel el-baseret køling, men med moderne og miljøvenlig fjernkøling.

 

Samtidig har Carlsberg Byen lagt en arkitektonisk linje, så nye byggerier bliver tilpasset de historiske bygninger – nogle af dem er over 150 år gamle. Det kommer naturligvis også til at gælde Gærtorvet – med plads til 900 arbejdspladser til en eller flere lejere.

Derfor bliver Gærtorvet på en og samme tid del af et historisk bykvarter med en særlig sjæl og atmosfære og et topmoderne, effektivt og miljøvenligt kontorbyggeri.

 

Og ja, vi ved godt, at erhvervslokaler også skal ligge centralt og kunne mærke byens puls... Derfor er det godt, at Carlsberg Station allerede er åbnet, og metroen kommer om to år. Bylivet omfatter 25 torve og pladser med et væld af butikker, cafeer og kulturtilbud, et-to hoteller, 10.000 studerende, 7.000-8.000 beboere og tusindvis af arbejdspladser.

 

Vil du vide mere om muligheden for erhverv i Carlsberg Byen

så kontakt os på 7023 6330


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.