Cecilie Gylden SchulzeErhvervsmægler
Cecilie Gylden Schulze er 29 år, og er tiltrådt som erhvervsmægler hos Lintrup & Norgart. Her varetager hun udlejning af mindre og mellemstore erhvervsejendomme. Cecilie har de sidste 11 år været ansat hos Danbolig Erhverv. Endnu et stærkt kort til Lintrup & Norgarts innovative og ihærdige udlejningsteam.
Cecilie brænder for sit fag – og hos Lintrup & Norgart er vi stolte af, at have været medvirkende til at inspirere Cecilie til at blive erhvervsmægler. Det hele startede nemlig for 12 år siden, da Cecilie som 15-årig tilbragte en uge som erhvervspraktikant hos Lintrup & Norgart. Cecilie deklarerede efter praktikopholdet, at hun agtede at uddanne sig til ejendomsmægler og senere opnå ansættelse netop hos Lintrup & Norgart. I sin fritid er Cecilie engageret i Dansk Ejendomsmæglerforenings Ungeudvalg, hvor hun arbejder for at øge formidlingen og sikre forbedret kvalitet for unge studerende, som ønsker at blive erhvervsmæglere. Et engagement, der vidner om Cecilies passion for sit fag.
Privat bor Cecilie i Hørsholm med sin mand Christian og deres dreng Frederik på 3 år. Som et ægte madøre, er stort set alle spisetider et højdepunkt på dagen – og de nydes gerne i selskab med familie, venner og kolleger. |