English
Kontakt os på 7023 6330

 

 

6.500 m² grund og domicilbyggeri ved Roskilde

 

Ejendoms- og projektudviklerkoncernen AKF har solgt en grund på 6.514 kvadratmeter – lige knap en fodboldbane – på Gl. Marbjergvej i den sydøstlige udkant af Roskilde, klos op ad Holbækmotorvejen. Her bygger DSV Transport et helt nyt hovedsæde.

 

AKF, der har rødder i fagbevægelsen og kooperationen, overtog erhvervsarealerne for ti år siden i en byttehandel. Men de senere år har AKF mest haft fokus på boliger og butikker og har derfor sat jorden til salg. 

 

”Vi har i flere andre tilfælde samarbejdet med Lintrup & Norgart, som her hjalp os med markedsføringen og formidlede kontakt til køberen. Vi opfatter Lintrup & Norgart som en nærværende mægler, der ikke bare lægger varerne på hylden og læner sig tilbage, men arbejder hurtigt, effektivt og professionelt. Det er ikke os, der behøver at ringe for at høre, hvordan det går. Samtidig foreslår Lintrup & Norgart de rigtige ting, fx hvordan vi som sælger eller projektudvikler kan tydeliggøre mulighederne for en køber eller lejer,” siger Bo Weibull, projektudviklingschef i AFK. 

 

Grunden i Roskilde blev købt af DSV Transport, som er udskilt fra den børsnoterede transport- og logistikgigant DSV og ledte efter et nyt hovedsæde. Gerne tæt på den hidtidige adresse i Øm lidt syd for domkirkebyen.

 

”Jeg afsøgte markedet for lejede bygninger i området, men ingen havde så god beliggenhed som Gl. Marbjergvej. Jeg kontaktede Stig Lintrup, som hurtigt fulgte op på tingene og var god til at skabe en konstruktiv dialog mellem sælger og os som køber. Vi har fået en attraktiv grund, tæt på to afkørsler til motorvejen. Vi har valgt selv at bygge og eje domicilet, som også giver os en meget flot eksponering ud mod Holbækmotorvejen,” siger adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen.

 

DSV Transport betjener især bygge- og anlægsbranchen samt asfalt- og betonindustrien. Via samarbejde med en række vognmænd har DSV Transport dagligt 350-400 lastbiler ude på landevejene. Bilerne leverer fx grus og byggematerialer til byggepladser og kører væk med jord og byggeaffald.

 

 

 

 

En række medier omtaler, at Lintrup & Norgart hjalp ejendoms- og projektudviklerkoncernen AKF med at sælge en fodboldbane-stor grund ved Roskilde. Køberen var DSV Transport, som er i fuld gang med at bygge nyt hovedkontor - for egen regning.

 

"Med det meget lave renteniveau ser vi i stigende grad, at mange gerne vil eje selv. Samtidig vælger en del virksomheder at bygge nyt, så de får en moderne, miljøvenlig og skræddersyet bygning med lave omkostninger til energi og vedligehold," siger adm. direktør og partner Stig Lintrup.

 

Dagens Byggeri skriver: 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.