I en smuk hjørneejendom på en af Københavns absolut bedste beliggenheder udbydes dette attraktive kontorlejemål på 278 m² på 1. sal.
Lejemålet har udsigt til både Gl. Kongevej og Værnedamsvej, og fra det elegante hjørnekontor er der et imponerende vue over begge gader. Lejemålet fremstår nyrenoveret i en eksklusiv stil med respekt for ejendommens klassiske detaljer. Lejemålet er indrettet med loungeområde, storrumskontor med plads til ca. 23 arbejdspladser, 2 store mødelokaler, som også nemt kan bruges til kontor hvis man ønsker flere arbejdspladser, tekøkken med spiseområde, toiletter, bad og kopi/printerrum.
Download brochure med priser og billeder