English
Kontakt os på 7023 6330

 

Lintrup & Norgart fik fyldt ombygget pakhus i Glostrup med 300 kontorarbejdspladser 

 

Flere medier har omtalt, hvordan det på kort tid lykkedes at finde lejere til alle 6.500 kvadratmeter i Hartmanns Pakhus i Glostrup.


I 2015 forlod L'Oréal Stationsparken 37, hvor det franske kosmetikfirma havde haft dansk hovedsæde gennem flere år. Fokus Asset Management, som forvalter ejendommen på vegne af flere pensionskasser, engagerede Lintrup & Norgart A/S til at finde kontorlejere.

Ejendommen tæt på Glostrup Station blev istandsat og ombygget til flerbrugerhus. Herefter blev ejendommen markedsført som Hartmanns Pakhus for at tydeliggøre rødderne til frøgrosserer Hartmann, der opførte bygningen i 1919.

 

Selv om hele 15 procent af kontorlokalerne stod tomme i Københavns omegn, lykkedes det hurtigt Lintrup & Norgart at finde lejere, og i forsommeren 2018 blev det sidste lejemål afsat. Bygningen er herefter daglig arbejdsplads for cirka 300 mennesker, fordelt på flere lejere. Blandt lejerne er det lokale boligselskab BO-VEST, Frida Forsikring og den danske afdeling af medicinalkoncernen Biogen.

 

Læs også hele udlejers udtalelse her

 

Den karakteristiske bygning husede i mange år Marmorhuset og er meget kendt på den københavnske vestegn. Forvandlingen til flerbrugerkontorhus og den fulde udlejning blev i juni 2018 omtalt af den store lokalavis Vestegnen og af fagmedierne Byens Ejendom og EjendomsWatch.

 

Se omtale fra Vestegnen

 

Se omtale fra Byens Ejendom

 

Se omtale fra EjendomsWatch

 

 

 

Hartmanns Pakhus


• Opført i 1919 for frøgrosserer Hjalmar Hartmann


• Senere brugt af  Marmorhuset og af kosmetikfirmaet L’Oreal


• Totalrenoveret og omdannet til flerbrugerkontorhus 2015-16


• Bl.a. fælles personalerestaurant, møde-/konferencelokale og gårdhave


• Fra maj 2018 fuldt udlejet med knap 300 ansatte fordelt på 6.500 kvm


• Tæt ved Ring 3 og motorveje – 180 gratis p-pladser


• Tæt på Glostrup Station med S-tog og busser – og snart letbane og regionaltog

 

Kontaktoplysninger
Susan Hellner Lintrup

Tlf.: 22 30 10 90
 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.