English
Kontakt os på 7023 6330

 SOLGT: 1.700 m² udlejningsejendom med erhverv på H.C. Ørsteds Vej 39A, Frederiksberg

 

Det var simpelthen der,

vi følte os mest trygge...

 

Interview med Eva Frese 9. december 2016

 

Eva og Lars Frese beslutter sig for at sælge den ejendom, familien har boet i og drevet forretning fra siden 1914. Ejendommen ligger på H.C. Ørsteds Vej i København.
 
Stig har 100 % væres vores mand. Sådan føler vi det...
 
”Vi valgte L&N, efter at vi havde bedt flere mæglere byde ind på salget. Stig Lintrup kom godt nok med højeste pris, men det var faktisk ikke derfor, at valget faldt på L&N. Det var simpelthen der, vi følte os mest trygge. 
 
Helt fra starten oplevede vi en positiv indlevelse i vores situation. De var rigtigt gode til at lytte, og de brugte tid på at gøre processen forståelig – man følte sig virkelig inddraget. Og det er jo vigtigt.
Når man har besluttet sig for at sætte familieejendommen til salg, er det naturligvis forretning. Men det er også følelser – ejendommen har været i familiens eje i over 100 år. Siden Laurits Frese købte den i 1914, har familien boet i ejendommen, og vi har haft forretning her.
 

"Vores ønske var, at vi fortsat skulle drive forretning fra adressen, så det har nok ikke været noget nemt salg. Men L&N arbejdede meget grundigt og vidende med produktet"

 
De kom med ideer til, hvordan ejendommen kunne gøres mest attraktiv for køber, ideer til ombygning, flytte lejere osv. De var rigtigt gode til at vise markedet mulighederne i ejendommen – ikke blot matriklen. Og så var deres prospekter og annoncer super flotte og meget professionelle. Processen har hele vejen igennem levet op til vore forventninger og ofte også mere end det.
 

"Måden de arbejder på er præget af ordentlighed" 

 
Jeg kan ikke finde noget bedre ord end dette – ordentlighed. Der er korte svartider, arbejdet er sobert og præget af akkuratesse og de får selv svære forløb til at glide nemt. Og måske næsten det vigtigste: Den begejstring, de viste i starten var ikke salgsgas. Den kunne vi både se og fornemme under hele forløbet. I det hele taget har processen været meget lidt problematisk.
 
Og et andet forhold, som har været vigtigt for os som en mindre kunde på ejendomsmarkedet: Stig er ikke blandet ind i andre interesser, der kunne stille spørgsmålstegn ved hans neutralitet. Det er jo ganske nemt at undersøge i dag, fx på virk.dk.  Det var en af de ting, der gjorde os trygge ved L&N. Stig har 100 % været vores mand. Det har været en tryg fornemmelse.
 

"Man har jo følelser indmuret i sådan en ejendom, når man har boet der hele livet" 

 
Stig sikrede at købers kommende renovering kommer til at foregå nænsomt og med respekt for bygningens historie. Eksempelvis har ejendommen en af de eneste tilbageværende butiksfacader i træ, skåret i teak i 1918. Den slags respekt som her blev udvist, aftvinger respekt den anden vej.
 

"Jeg ville ikke tøve et sekund med at anbefale L&N til andre med familieejendomme”

 
Eva Frese
Frese & Sønner, Frese & Co.

 

Overdragelse af en familieejendom som har været på familiens hænder i mere end 100 år, er en ømtålelig proces...

 

Telefoninterview med Frank Vestergaard 5. december 2016

 
Vestergaard Invest udspringer fra Århus og har løbende investeret i og renoveret investeringsejendomme her. For 3 år siden gik gruppen ind i København. Siden er der kommet flere til, bl.a. Freses ejendom på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg.
 
Alt foregået ordentligt i ordets egentlige betydning.
 
”Jeg repræsenterer en kapitalstærk investorgruppe, som søger velbeliggende ejendomme i København og fandt, at H.C. Ørsteds Vej 39A kunne opfylde vore investeringsønsker.
 
Efter en fremvisning af ejendommen indledte vi hurtigt en due diligence proces, hvor Lintrup & Norgart løbende fremskaffede det nødvendige materiale til at belyse alle områder i ejendomshandlen. 
 

"De har været oprigtige og ærlige under hele processen og deres informationer har været til at stole på"

 
Og ikke mindst var de hurtige til at svare og til at formidle nye oplysninger til os. Det er meget vigtigt for sådan nogle som os, der anvender rigtigt mange ressourcer på processen – ikke mindst eksterne. 
 
Som investor er det vigtigt at kunne se mulighederne i ejendommen. Og her er L&N løbende kommet med nye og spændende ideer og alternative forslag til anvendelse af huset. Det har i høj grad inspireret os til at se fremtiden i investeringen. Og så er det ikke kun visioner, de er gode til. De kan også handle på dem – i dette tilfælde hjælpe med at frigøre lejemål, så ideerne kan føres ud i livet.
 
Under hele forløbet har der været en rigtig god dialog. Samarbejdet med Lintrup & Norgart har fungeret super godt, dels i den indledende proces med salgsmateriale, ejendomshistorik og fremvisning af ejendommen, dels under due diligence. Sidst, men ikke mindst har samarbejdet bevirket at eftersalgsperioden er forløbet rigtig vellykket. Overdragelse af en familieejendom som har været på familiens hænder i mere end 100 år, og hvor familien fortsætter som lejer i ejendommen, er en ømtålelig proces.
 

Det er afgørende, at både køber og sælger kan snakke sammen bagefter – at begge parter er tilfredse. Det er tilfældet her, og det er i høj grad L&Ns fortjeneste.

Fra start til slut er alt foregået ordentligt i ordets egentlige betydning”.

 
 
Frank Vestergaard 
Vestergaard Invest

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.