Kontakt os på 7023 6330

Tre Østerbroejendomme solgt til top priser

 

Diskret, men effektivt salgsarbejde hos Lintrup & Norgart A/S sikrede høje priser for boligejendomme.

 

 


 

75 mio. kr. lød den samlede salgssum, da Ian Høiland-Winthers selskab Ejendomsvisioner i forsommeren 2021 fik solgt tre boligejendomme på Østerbro gennem Lintrup & Norgart A/S.

 

”Vi opfatter os selv som mellemlang investor, der udvikler ejendomme og gerne beholder dem. Men jeg drøftede lidt tilfældigt markedsforholdene med Stig Lintrup, og han pegede på, at det med udviklingen i markedet var et godt tidspunkt at sælge færdigudviklede ejendomme på,”

forklarer Ian Høiland-Winther.

 

Da et salg til pæne priser også kunne frigøre kapital til nye investeringer i ejendomme med behov for udvikling, så blev de tre ejendomme sat til salg. Efter ønske fra Ian Høiland-Winther skete det ikke offentligt, men som diskretsalg, hvor Lintrup & Norgart målrettet kontaktede mulige købere. Efter få måneder blev ejendommene overtaget af to private ejendomsselskaber, der foretrækker færdigudviklede og velbeliggende ejendomme, som stort set passer og udlejer sig selv.

 

”Priserne var bedre, end vi havde forestillet os, inden vi drøftede et muligt salg med Lintrup & Norgart. Salgsforløbet var yderst vellykket, fx var salgsmaterialet dygtigt gennemarbejdet med alle relevante detaljer. Vi var i tæt dialog Lintrup & Norgart, som undervejs løbende orienterede os og holdt statusmøder om salgsarbejdet,”

siger Ian Høiland-Winther.

 

De solgte ejendomme ligger på Haraldsgade, Hildursgade og Landskronagade på Østerbro i København. Det samlede areal er på knap 2.200 kvm fordelt på 21 boliger samt flere erhvervslejemål og garager. Ejendommene på Haraldsgade og Hildursgade er fra 1926, mens ejendommen på Landskronagade er opført i 1902.

Læs også omtale i Berlingske Ejendomme

 

 


 

For yderligere information eller henvendelse i forbindelse med salg af ejendomme - kontakt Stig Lintrup på:

Telefon: 40971717

Mail: sl@linor.dk

 

Du kan også se flere casestorys og referencer her

 


 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.