Kontakt os på 7023 6330

 

M Mobility A/S flytter ind på Indiakaj


Den historiske ejendom, Indiakaj 1, fra 1894 bliver pr. 1. april nyt domicil for teleselskabet

M Mobility A/S. Ejendommen har tidligere huset bla. Simcorp A/S og Faber Danmark A/S.

 

Ejendommen er ejet af Wennick Enterprise A/S. ”Set med mine øjne er Lintrup & Norgart nogle rigtige

gode erhvervsmæglere. Jeg hæfter mig navnlig ved, at de altid holder, hvad de lover – og kontinuerligt
holder mig informeret og opdateret. Det er primært derfor, samarbejdsformen passer mig så fint.
Vi har kendt hinanden i mange år efterhånden, og når jeg hele tiden vender tilbage, må det vel være
min form for kvalitetsstempel”, udtaler Kjeld Wennick.
 

Ejendommen har en helt unik beliggenhed ud mod Kalkbrænderihavnsgade og Indiakaj, og ligger centralt
i et særdeles spændende ma­ritimt miljø med moderne boliger og gamle restaurerede pakhuse der emmer
af historie.

 

Domicilet er på samlet 1.154 m², der fordeler sig på stue, 1. sal og 2. sal som rummer en ganske særlig
atmosfære med bl.a. fritlagte bjælkekonstruktioner og loft til kip.

 

”Vi har over den seneste periode set en stigende efterspørgsel efter kontorlejemål i Nordhavn området”.
”Senest har vi udlejet kontordomicil på 3.338 m² til Koda i Lautrupgade og yderligere 1.172 m² til
Banedanmark på Amerika Plads” udtaler ejer og partner Jesper Norgart fra Lintrup & Norgart A/S.
”Vi synes Nordhavn er et super spændende område og et kvarter, der vil komme til at tegne fremtidens
bydel på en anden mere dynamisk måde, end man har set tidligere”.
 

For yderligere uddybning, kontakt venligst Jesper Norgart på mobil 3118 2437.

 

Lidt om M Mobility A/S

M Mobility A/S er et selvstændigt og velkonsolideret teleselskab, der på 3 år har opbygget en portefølje
på over 600 erhvervskunder. I dag håndterer M Mobility A/S mere end 17.000 SIM-kortenheder.

M Mobility´s mål er at være erhvervslivets foretrukne telesamarbejdspartner og drive fremtidens udvikling
på det danske telemarked. Det skal ske ved at flytte både mindre, mellestore og større virksomheder fra fastnet
til en 100 % mobil platform – og ved at levere markedets bedste kundeservice.


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.