English
Kontakt os på 7023 6330

 

Danica Pension udvider sin portefølje med endnu en erhvervsejendom i City 


Pressemeddelelse

 

Lintrup & Norgart A/S har på kort tid solgt endnu en af Koda´s ejendomme, denne gang ejendommen beliggende på Landemærket 19-25 tæt ved Rundetårn.
 
Ejendommen er solgt til Danica Ejendomsselskab ApS, et af Danmarks største ejendomsselskaber med ejendomme for ca. 23 mia. kr. investeret i butikscentre, erhvervs- og boligejendomme. Selskabet er ejet af Danica Pension. 
 
Peter Mering, ejendomsdirektør i Danica Pension, fortæller hvorfor det netop blev Landemærket, der kom ind i porteføljen: ”Vi går altid efter den rigtige beliggenhed i forhold til ejendommens anvendelsesmuligheder”.” Vi er selektive i vores valg ud fra kriterier om kvalitet, beliggenhed, afkast og investeringssikkerhed”.
”Ejendommen på Landemærket lever op til disse kriterier”. ”Vi ser nogen fornuftige muligheder i denne ejendom med en meget central placering, tæt på Købmagergades attraktive shoppingliv og tæt på Nørreport Station. Her er der mange lejere, der vil synes det er fornuftigt at være placeret”.
 
”Hele processen har forløbet utroligt effektivt og vi har haft en kompetent sparring med Stig Lintrup hele vejen” fortsætter Peter Mering.
 
Danica Ejendomme har et ret ambitiøst investeringsprogram med mange nye lejligheder på Amager og i andre dele af København. Derudover er Danica Ejendomme i gang med det meget store udviklingsprojekt kaldet ”Kanalvejsprojektet” med nyt hovedsæde til Microsoft i Lyngby sammen med 200 studie- og 100 forskerboliger. Peter Mering ser efter yderligere udviklingsmuligheder særligt i Københavnsområdet.
 
Salget af ejendommen på Landetmærket var en del af en større aftale, Lintrup & Norgart A/S havde indgået med Koda. Aftalen involverede ligeledes salget af Kodas domicil på Gråbrødre Torv og en afsøgning af markedet for et nyt domicil stort nok til, at Koda kunne samle alle sine foreninger under samme tag. Denne opgave blev løst med  ”Musikkens Hus” i Lautrupgade.
 
”Med salget af de to ejendomme for Koda og en del øvrige velbeliggende kontorejendomme i City inden for kort tid, har vi mærket en markant stigning i investorer, der kontakter os med interesse i velbeliggende ejendomme til kontor og boligformål”. 
”Vores satsning på salg af investeringsejendomme er efterhånden gået hen og blevet et af vores helt store forretningsområder” udtaler adm. direktør Stig Lintrup. Vores viden og resultater indenfor udlejning af primært kontorsegmentet gør, at vi kender markedet særdeles godt og kan opnå højere salgspriser for vore kunder” slutter adm. direktør Stig Lintrup
 
For yderligere uddybning, kontakt venligst adm. direktør Stig Lintrup på mobil 4097 1717.
 
 
Lidt om Danica Pension
Danica Pension er en af Danmarks største udbydere af erhvervslejemål med i alt 137 kontorejendomme, der udgør 9,5 mia. kroner i værdi. Det samlede udlejningsareal er over 900.000 m²med hovedparten i større byer i Danmark. Den store volumen giver optimal fleksibilitet i forhold til lejernes ønsker, og vi tilbyder lejemål og domiciler i alle størrelser.
Danica Pension investerer primært i udlejede kontorbygninger med en værdi over 50 mio. kroner. Det geografiske fokus er Storkøbenhavn, Århus, Ålborg, Odense og Trekantsområdet. 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.