English
Kontakt os på 7023 6330

 

Historisk liebhaverejendom på Østerbro solgt på få måneder

 

Nime Holding ApS satte Lintrup & Norgart til at afhænde kontorejendom, som oprindeligt blev opført til kendt skagensmaler. Opgaven blev løst på kort tid, selv om den københavnske hjemfaldspligt dukkede op midt i salgsforløbet.

 


 

 

 

Den næsten 900 kvadratmeter store ejendom på Bergensgade på Østerbro blev i 1897-98 opført som vinterbolig med stort atelier til skagensmaleren P.S. Krøyer og hans hustru og malerkollega, Marie Krøyer. Sidenhen blev villaen omdannet til kontorer, og i efteråret 2021 blev den sat til salg.

 

”Vi havde nogle år forinden solgt vores virksomhed, der fortsatte som lejer i ejendommen. Men de nye ejere ønskede at flytte, og derfor satte vi Bergensgade 10 til salg i november. Allerede i februar var en ny køber på plads, og dermed undgik vi helt at have tomgang,” fortæller direktør Mette Borring fra Nime Holding ApS.

 

Køberen var en privat investor, som selv skulle bruge ejendommen. Salgsopgaven var blevet overdraget til Lintrup & Norgart A/S – efter grundigt forarbejde.

 

”Vi kontaktede tre forskellige mæglere, og Lintrup & Norgart vendte hurtigt tilbage med en mulig køber, og derfor valgte vi dem. De har været om sig, og det var et godt forløb, hvor vi fik den forventede pris for ejendommen,” siger Mette Borring.

 

Undervejs så handlen ellers ud til at blive kompliceret og trække i langdrag. Historisk er en del ejendomme i hovedstaden omfattet af hjemfaldspligt, så Københavns Kommune kan købe dem efter en årrække – og til meget lav pris.

 

”Køber blev nervøs for, om ejendommen var omfattet af hjemfaldspligt, fordi det fremgik af gamle dokumenter. Vi var dog sikre på, at hjemfaldspligten var annulleret, men var ikke meget for at bede om en bekræftelse fra kommunen, fordi det kan tage meget lang tid at få et svar. Men Lintrup & Norgart dykkede ned i sagen og kunne dokumentere, at hjemfaldspligten for længst var blevet købt tilbage, og så kunne salget af ejendommen falde på plads,” siger Mette Borring.

 

Bergensgade ligger i et ”Mininorge” midt på Østerbro med Stavangergade, Trondhjemsgade og Kristianiagade – efter det gamle navn for Oslo – samt Trondhjems Plads og Oslo Plads. Området huser også flere ambassader og Østerbro Station med S-tog, regionaltog og metro samt en stribe buslinjer.

 

Lintrup & Norgart har altid to mæglere koblet på hver sag – for Krøyer-parrets gamle vinterbolig og atelier var det partner og administrerende Stig Lintrup samt investeringsmægler Jesper Rasmussen.

 

 

For yderligere information eller henvendelse i forbindelse med salget - kontakt Jesper Rasmussen på:

Telefon: 3147 6888

Mail: jr@linor.dk

 

Du kan også se flere casestorys og referencer her

 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.