Martin tiltrådte Lintrup & Norgart som partner og medejer i december 2023. Han er en yderst kompetent erhvervsmægler med solid erfaring: 10 år i Danske Bank som specialist i boligfinansiering og -rådgivning, 14 år som selvstændig ejendomsmægler og 4 år hos CBRE – heraf de seneste 2 år som Head of Investor Leasing.
Primært
Martin arbejder med alle typer udlejning af kontorlejemål for såvel institutionelle kunder som kapitalfonde. Han er partnerkredsens datadrevne profil og understøtter kunder og kolleger med indsigt i markedet, lejeniveauer og liggetider. Derudover er han frontløber for optimering af interne processer og videreudvikling af vores CRM-system.
Personligt
Martin er familiemenneske og bruger meget tid med sin kone og to børn. Det danske landshold prioriteres også højt – han og hans bror står på tribunen til næsten alle kampe. I løbet af ugen finder du ham ofte på en padelbane i tæt kamp med venner, kolleger og kunder eller i det lokale fitness center Impuls i Holte.