Kontakt os på 7023 6330

Lintrup & Norgart formidler salget af Fabricius-Bjerre familiens livsværk bestående af otte førsteklasses kontorejendomme i København K

 

Fabricius-Bjerre familiens City-ejendomsportefølje på i alt 14.077 m² forbliver på danske hænder og sælges videre til jyske velhaverfamilier efter mere end 10 års optimering af ejendommene.

 

 

Et langt samarbejde mellem Lintrup & Norgart og Bent Fabricius-Bjerres sønner, Poul og Henrik Fabricius-Bjerre, er endt med et fantastisk salg af familiens City-ejendomsportefølje bestående af otte historiske kontorejendomme i hjertet af København. 


Efter opfordring fra Stig Lintrup, Adm. Direktør og Partner i Lintrup & Norgart, valgte Brdr. Fabricius-Bjerre at sælge City-ejendomsporteføljen i et yderst attraktivt marked.


“Egentlig gik vi ikke med salgstanker, men vi var klar over, at vi stod overfor nogle udfordringer den dag, vi skulle realisere ejendommene til næste generationsskifte. Så da Stig Lintrup præsenterede os for salgsoplægget, blev vi enige om at slå til”, fortæller Henrik Fabricius-Bjerre.


Forhandlingerne med Jesper Brunander og Peter Julius Jensen fra Vision Ejendomme og Vision Properties, er foregået meget diskret og med stor fortrolighed efter begge parters ønsker.


“Salgsprocessen har været overvældende, og uden Lintrup & Norgart havde vores arbejdsbyrde været uoverskuelig. Alt har kørt lige efter bogen. Alle henvendelser er blevet prompte besvaret og sparringen omkring forskellige issues i salgsprocessen er blevet behandlet fortroligt, hurtigt og med gode indspark til en løsning”, udtaler Poul Fabricius-Bjerre.

 

“Vi har været særlig glade for Stig Lintrups urokkelige engagement for at løse opgaven. Hele tiden med fokus på at køber og sælger kan finde en løsning til fælles bedste. Og aldrig lade salgsprocessen gå i “tænkepause”. Eksekvering ligger i højsædet med Stig Lintrup som partner”, uddyber Poul Fabricius-Bjerre.


Det var vigtigt for Brdr. Fabricius-Bjerre at ejendomsporteføljen forblev på danske hænder, samt at køber forstod at vedligeholde de gamle fredet ejendomme. “Stig har fundet de helt rigtige køber. Ordentlige mennesker, som har forstand på at vedligeholde fredet ejendomme og ønsker at beholde dem i mange år”, fortæller Henrik Fabricius-Bjerre.


En lang rejse ligger forud for salget af ejendomsporteføljen, hvor Susan Lintrup, Partner i Lintrup & Norgart, har været med til at udvikle og tilføre ejendommene merværdi i tæt samarbejde med Brdr. Fabricius-Bjerre. Optimering af lejen har gennem de rigtige tiltag og renoveringer skabt grundlaget for forhøjelse af lejeniveauet og dermed den samlet høje værdi af porteføljen.
Endvidere, har Susan Lintrup stået for udlejningen af mere end 85 af familiens lejemål igennem 10 år.


“Lintrup & Norgart har være dygtige til at finde nye lejere der var ordentlige og solide og hvis forretningskoncept var bæredygtigt. Specielt har Susan Lintrup været dygtig til aktivt at følge udlejningsfasen fra start til slut. Vi har aldrig følt, at vi bare var endnu en udlejer, der skulle serviceres. Vores lejemål har fået 100% attention fra start til slut”, siger Poul Fabricius-Bjerre.
 

Den unikke City-ejendomsportefølje består af otte historiske ejendomme på henholdsvis Knabrostræde 30, Klosterstræde 23, Toldbodgade 31, Hauser Plads 10, Hyskenstræde 10, Admiralgade 17 samt Nyhavn 16 og 43. 

 

 

”Der er tale om en perlerække af smukke og primært fredede ejendomme på ultimativt gode adresser i indre København med såvel kontor, boliger og restauranter”, udtaler Susan Lintrup.

 

 ”Metorion er en udlejer, som forstår at skabe et godt forhold til sine lejere. Personlig kommunikation har været i højsædet og under vort samarbejde har det ikke været sjældent, at lejerne i vækstsammenhænge flyttede internt i porteføljen. Og som samarbejdspartner har vi sat stor pris på den direkte og ret effektive beslutningsproces hos Fabricius-Bjerre familien; det har fået tingene til at ske og man har altid været lydhøre overfor istandsættelsesforslag til optimering af lejen”, understreger Susan Lintrup.


Lintrup & Norgart har senest udlejet familiens 714m² totalt nyistandsatte kontordomicil til det norske møbeldesignfirma Flokk på Sorgenfrivej i Kgs. Lyngby. Derudover har Lintrup & Norgart også i december måned formidlet salget af familiens boligudlejningsejendom på cirka 1.400 m ² på Jægersborg Allé 33, 2920 Charlottenlund til en privat investor. Investering i ejendomsudvikling bliver stadig et aktuelt foretagende for Fabricius-Bjerre familien.


“I fremtiden ser vi stadig efter at investere i nye ejendomme, men i en mindre skala end før. Vi ønsker at erhverve ejendomme med et udviklingspotentiale, som vi har haft stor succes med i vores seneste investering i Kgs. Lyngby”, forklarer Henrik Fabricius-Bjerre, og fortsætter: 


 “Vores fremtidige styrke vil udover udvikling af ejendomme være, at vi kan lukke en handel hurtigt, da vi selv har likviditeten”.


De to familievirksomheder, Lintrup & Norgart A/S og Metorion A/S er rykket endnu tættere sammen efter den seneste ansættelse af Henriks datter, Marie Fabricius-Bjerre, i Lintrup & Norgart. Marie er blevet ansvarlig for Lintrup & Norgarts Digitale Markedsføring, og ambitionen er også at klæde hende på til at supportere Metorions fremtidige ejendomsinvesteringer. 
Marie er cand.merc fra Copenhagen Business School og har erhvervet sig 4 års erfaring i Danmarks største mediegruppe, GroupM, som Senior Specialist. 


Begge familievirksomheder ser frem til endnu flere år som tætte samarbejdspartnere.

 

For yderligere information kontakt

Stig Lintrup: 40971717 / sl@linor.dk

 

Du kan også se flere casestorys og referencer her

 


Se øvrige pressemeddelelser og nyheder
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.