Kontakt os på 7023 6330

 

Lintrup & Norgart formidler salg af 11 ejendomme for M. Goldschmidt Holding

 

M. Goldschmidt Holding brugte Lintrup & Norgart som rådgiver i en af de største ejendomshandler i 2017

– et salg af en portefølje til Lægernes Pension.

 

 

Reference

 
Da Lægernes Pension i september 2017 overtog 11 bolig- og kontorejendomme i hovedstaden fra M. Goldschmidt Holding A/S, var det en af årets største transaktioner på over 50.000 kvadratmeter – med Lintrup & Norgart som eksklusiv rådgiver for sælger. Porteføljen omfattede Enghavevej 40 på Vesterbro med spillestedet Vega og erhvervsdelen af det prisbelønnede 8-tallet-kompleks i Ørestad – foruden ejendomme på Frederiksberg samt i Hvidovre, Lyngby og Vanløse.
 
M. Goldschmidt Holding har en todelt strategi: Dels at investere langsigtet i området ved Østerport Station i det centrale København, dels at investere til udvikling og senere videresalg primært i det øvrige Storkøbenhavn. Samtidig med salget blev et byggeprojekt med 1.300 boliger i Hillerød indledt.

 

”Vi kendte i forvejen Lintrup & Norgart udmærket – vi har samarbejdet med dem flere gange, og de er ekstremt stærke på udlejning.

Det giver dem stor indsigt i værdier og potentiale i ejendomme, både mulighederne for at optimere udlejningen og for at forbedre og udvikle ejendomme.

Lintrup & Norgart styrede salgsprocessen professionelt og har udført et glimrende salgsarbejde for os. De formåede at sætte fokus på potentialet og værdierne i de ejendomme, vi ønskede at sælge, så vi fik den højeste pris,”

 
siger Søren Bjørn Hansen, viceadministrerende direktør i M. Goldschmidt Holding.
 
Salgsprocessen endte med, at ejendommene blev overtaget af Lægernes Pension, som under forhandlingerne var repræsenteret af Fokus Asset Management.
 

”Lintrup & Norgart kontaktede omkring 100 mulige investorer, og en af dem var Fokus, som de vurderede som en interessant, mulig køber i kraft af mandatet fra Lægernes Pension,”

 

siger Søren Bjørn Hansen.

 
Hos Lintrup & Norgart blev salgsprocessen håndteret af et team bestående af administrerende direktør og partner Stig Lintrup, partner Peter Back og direktør Thomas Wenzell Olesen.
 
Som en af årets største ejendomstransaktioner blev handlen omtalt af Børsen og flere andre medier – se et udpluk af omtalen her:
 

Kontaktoplysninger:

 
Viceadm. direktør Søren Bjørn Hansen,
M. Goldschmidt Holding 
Telefon 33 63 09 00
 
Adm. direktør, partner Stig Lintrup,
Lintrup & Norgart 
Mobil 40 97 17 17

 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.