English
Kontakt os på 7023 6330

 

Tom ejendom blev fyldt med lejere og gav sælgerne høj pris

 

Lintrup & Norgart fik opgaven med at sælge tom, historisk bygning.

For at sikre sælgerne højere værdi blev ejendommen renoveret og fik tre store lejere.

 

 

 

Reference

 
I 2016 fik Christian Akhøj og Peter Indahl et problem. De to patentspecialister havde i en årrække ejet bygningen Rigensgade 11, der husede konsulentvirksomheden Awapatent, hvor de havde været partnere. Nu skulle Awapatent flytte til nye lokaler, og det efterlod dem med en tom bygning.
 
Ejendommen fra 1799 var som gammelt munderingsdepot og lager for hæren fredet, og det kunne give begrænsninger i indretningen af bygningen i det centrale København.

 

”Vi er jo ikke ejendomsfolk, og sammen med advokat Niels Gram-Hanssen fra Lundgrens kontaktede vi tre erhvervsmæglere. Vi kunne gode lide tilgangen hos Lintrup & Norgart, som straks forstod vores situation, blandt andet at vi ikke havde specielt travlt med et salg. Firmaet fortalte, hvad der skulle til, og anbefalede som de eneste, at vi renoverede bygningen, så der kom flerrumskontorer. De styrede processen for os, fx med kontakt til arkitekt og myndigheder, og bygningen fik meget bedre lysindfald,”

 
fortæller Christian Akhøj.
 
Gradvis faldt lejeaftaler med Meyers Contract Catering og to andre virksomheder på plads. Undervejs foranledigede Lintrup & Norgart, at ejendommen fik stor redaktionel omtale både i Berlingske, den lokale City Avisen og en række fagmedier for ejendoms- og byggebranchen.
 
I sommeren 2017 blev den nu over 90 procent udlejede ejendom med topmoderne indretning solgt til det børsnoterede ejendomsselskab Jeudan for 101 millioner kroner – stort set lig udbudsprisen.
 

”Vi har været meget tilfredse med forløbet, og prisen var absolut tilfredsstillende. Efter udgifterne til ombygningen har der været en stor nettogevinst til os,”

 
siger Christian Akhøj.
 
Hans medinvestor, Peter Indahl, er lige så tilfreds:
 

”Vi havde et fantastisk godt samarbejde med Lintrup & Norgart. De var behagelige som personer, de var løsningsorienterede, og de forklarede os grundigt om processen. Vi var jo uden erfaring i det her marked, så det var vigtigt for os, at vi kunne have stor tillid til dem, og de ramte meget præcist med prisen. Under ombygningen hjalp de med det hele, og de havde meget dygtige samarbejdspartnere.”

 
Hos Lintrup & Norgart blev forløbet med ombygning, udlejning og salg håndteret af et team med adm. direktør og partner Stig Lintrup, partner Jesper Norgart og associeret partner Pia Sloth Frandsen.

 

”Vi fremlagde en business case, der sikrede ekstra værdi til de to ejere, og vi anbefalede dem at være tålmodige frem for at sælge en tom bygning med det samme. En af vores ekspertiser er netop fredede ejendomme, og ved at omdanne den flotte bygning til et moderne indrettet flerbrugerhus kunne vi sælge ejendommen stort set fuldt udlejet og dermed sikre en betydelig gevinst til sælgerne,”

 
forklarer Stig Lintrup.
 
Lintrup & Norgart er i stigende grad aktiv på markedet for investeringsejendomme og var blandt andet rådgiver ved en af de største transaktioner i 2017, da M. Goldschmidt Holding solgte en portefølje af ejendomme i hovedstaden.
 

Kontaktoplysninger:

 
Adm. direktør og partner Stig Lintrup
Lintrup & Norgart – mobil 49 97 17 17 
 

 

 

 

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om cookies.